Med en master i neurorehabilitering samt sundhed og træning med speciale i funktionel neurologi og smertehåndtering tilbyder Camilla individuelle forløb til mennesker med smerter og fysiske følger efter hjernerystelse, piskesmæld eller længerevarende ryg- og bækkenproblemer.
Hun har desuden stor erfaring med at hjælpe mennesker med kroniske sygdomme som Parkinson og sclerose samt klienter, der ønsker at optimere deres præstation – både i arbejdslivet og inden for sport. Derudover underviser hun i pilates og holder foredrag og events for virksomheder, patientforeninger og idrætsklubber.